FAQ - ofte stillede spørgsmål 

Her har du en FAQ over nogle af de spørgsmål, som vores kunder ofte stiller os.

Og husk; har du selv et spørgsmål eller flere, så tag fat på os. Vi ved alt om både nye og brugte trucks, lifte, palleløftere og stablere, og her findes der ingen dumme spørgsmål.  

Ny eller brugt?

Er en ny maskine ligeså god som en brugt?

Nogle kunder er ikke helt trygge ved at købe en brugt maskine, så derfor har vi også et stort udvalg af nye maskiner.

Vi lever af glade og tilfredse kunder  - derfor  kan du trygt købe en brugt truck, stabler, palleløfter eller lift hos JS Maskinsalg. Alle maskiner er af bedste kvalitet i forhold til de enkeltes forudsætninger.

Gaffeltruck - diesel, el/batteri eller gas?

Hvilken type truck skal man vælge?

Der er ingen tvivl om, at det er de el-drevne gaffeltrucks med batterier, vi sælger flest af. Trucks på batteri er også de eneste, der er godkendte til indendørsbrug, da motordrevne gaffeltrucks udleder skadelige stoffer. Men valget kommer også an på dine behov.

Diesel eller gas trucks er omvendt meget populære til udendørs brug. Samtidig skal du også være opmærksom på dækstørrelsen og dæktypen i forhold til det underlag, de skal køre på.

Hvis du er i tvivl,  spørger du bare os til råds.

Hvilken gaffeltruck er mest miljøvenlig?

Kan man få en bæredygtig truck?

Hvis du har adgang til elektricitet fra bæredygtige kilder som sol- og vindenergi, så er en el/batteridrevet gaffeltruck den mest miljøvenlige i drift. Ligeså miljøvenlig som en eldrevet bil.

Men diesel- og gasdrevne trucks er ikke så miljøskadelige, som du måske tror - heller ikke de ældre af slagsen. Hvis motor, filtre, katalysator osv. er blevet serviceret eller udskiftet med nyere elementer, så kan du trygt investere i sådan en.

Vedligeholdelse af trucks, lifte mv.

Vedligehold og service  - 3 gode råd

Når du køber en brugt truck, lift eller andre maskiner hos os, så er den selvfølgelig i god stand. Men derfor er jævnlig vedligehold og service stadig vigtigt. Her har du 3 gode råd:

  1. Husk servicegennemgang og sikkerhedsgodkendelse én gang årligt.
  2. Behandler du maskinen godt, holder den værdien meget længere.
  3. Såvidt det er muligt, bør maskinen placeres indendøre eller overdækket.

Skal man have certifikat for at køre palleløfter og stabler?

Er en certificering nødvendig for at køre med trucks?

Ja (og nej). Der er særlige krav til certificering, når man arbejder med palleløftere, stablere og trucks. Der er godt nok nogle få undtagelser, men generelt er det lovpligtigt, at du som arbejdsgiver sikrer, at føreren er certificeret til at manøvrere en løftemaskine. Det er trods alt store maskiner, der ofte flytter tungt gods, så sikkerheden skal være 100% i orden.

Se evt. mere om lovkravene for at føre gaffelstablere og trucks hos Arbejdstilsynet.